De fleste kan kommunikere eller lære at kommunikere, når de har god tid til at forklare sig og budskabet positivt. Langt sværere er det, når tiden er knap og mediernes lunte kort. Den erfaring gør stadig flere ledere sig – hvad enten det drejer sig om at forklare fejlplacering af børn i kommunen, fatal bankrådgivning, manglende resultater, tilbageholdelse af lydfiler, massedød blandt smågrise, dårlig eller slet ingen kommunikation.
Listen er lang og alsidig, men fælles for dem er, at ledelsen skal kunne mønstre et hurtigt svar, når en kritisk sag fanger mediernes interesse. Det er en øvelse, de færreste behersker fra start. Generelt overvurderer alt for mange ledere deres evne til at kommunikere, når de er pressede og tiden er kort. Og undervurderer den virak, der kan opstå, hvis en sag fange pressens opmærksomhed – uagtet om sagen har noget på sig eller ej.
Derfor har vi på medieskolen Når Mediemøllen Ruller samlet et erfarent hold, der kender medierne indefra eller har lært det på den hårde måde i livets medieskole, og kan være med til belyse trekantsdramaet hele vejen rundt. Fra journalistens metode og arbejdsvilkår over sagens hovedpersoner til formidlingen af sagen.
Fra hver deres stol fortæller Søren Gade, Asger Aamund, Michael Christiansen, Niels Krause-Kjær, Jakob Kvist, Poul Pilgaard Johnsen, Maria Evald og Ulrik Wilbek, hvad der sker når mediemøllen ruller, hvordan det opleves og hvad der bestemmer, om man kommer ud på den anden side som helt eller skurk.
Medieskolen henvender sig til højtstående ledere og nøglemedarbejdere, der har pressen og medierne som fast del af deres arbejde. Eller alle dem, der skal forsvare og forklare sig, når møllen for alvor ruller. På konferencen bliver deltagerne derfor også testet på en praktisk workshop, hvor deltagerne bliver testet på deres evne til at håndtere en tilspidset situation.
Martin Krasnik er vært på dagen og sørger for at udfordre deltagerne på deres viden og holdninger.
Du kan læse mere om arrangementet her.
Vi ønsker med arrangementet at løbe en ny tradition i gang, der med jævne mellemrum sætter spot på et aktuelt tema for alle, der har pr, medier og kommunikation som en central del af deres hverdag og arbejdsliv.
Forårshilsener,
Astrid Wierzba
