Fyraftensmøder på TVÆRS
Fyraftensmøder på Tværs er en ny debattradition, der inviterer alle aarhusianere til debat på tværs af daglige gøremål og interesser. Emnerne spænder fra den politiske scene over sport, kunst og erhvervsliv, leveret af tidens skarpeste meningsdannere – tæt på publikum og uden filter.

Når mediemøllen rulller
Hvad sker der og hvordan opleves det, når mediemøllen ruller? Kim Bildsøe Lassen og tidligere forsvarsminister stiller op til debat om trekantsdramaet mellem journalist, en sag og formidlingen af den.

En sportslige lækkerbidsken
Der var bold på programmet og markante forskelle på de to træneres ledelsesstil, da to af byens top-boldtrænere mødtes for at diskutere vinderhold og mandskabshåndtering. Ass. landsholdstræner Peter Bredsdorff-Larsen og AGF-træner Peter Sørensen var på besøg.
VESTAS – fra nørdet flipperbevægelse til global big business
Næsten 100 mennesker var mødt op, da VESTAS koncerndirektør Morten Albæk i starten af marts 2011 kiggede forbi for at give et sjældent indblik i VESTAS’ globale markedsføringsstrategi og sin egen utraditionelle vej til toppen af en af Danmarks mest globalt profilerede marketingposter.
Kort efter mødet blev Morten Albæk udråbt som en af verdens førende marketingsguruer i Børsen >>>
Stiften var der også >>>
Politisk iværksætteri – levebrød eller idealisme?
Hvad skal der til for at skabe et nyt og levedygtigt parti og hvad driver en politisk iværksætter? Anders Samuelsen gav sit bud, da han fortalte om vejen fra det Radikale Venstre til Liberal Alliance, om omvejene og det politiske hul, om betydningen af netværk og organisering og sidst men ikke mindst om det politiske drive.
Er værdipolitikken død?
Nej, mente Weekendavisens politiske redaktør, Arne Hardis; ja, mente journalist og forfatter, Niels Krause Kjær. Hør diskussionen her >>>
